TILMELD DIG HER!

Sådan kalker du

Sådan-kalker-du-poster

Klik på billederne for at downloade guiden som pdf.

Det ideelle kalk-vejr

Jo langsommere kalken hærder, jo mere holdbar bliver den. Det er derfor bedst at kalke, når der er høj luftfugtighed og når temperaturen ikke er for høj.

Det ideelle kalkvejr er i forårs- eller efterårsperioden: En gråvejrsdag med en temperatur mellem 5 og 20 grader. Det er også muligt at kalke på en solrig sommerdag, men her er det vigtigt at sørge for udelukkende at kalke på skyggesiden af huset. Kalk kan ikke hærde tilstrækkeligt ved under 5 grader. Det er derfor stort set umuligt at kalke om vinteren.

Vælg kulekalken

Der er stor forskel på kvaliteten af kalk. Den bedste kalk på markedet er en kulekalk, der har lagret i mindst 2 år. Kulekalk er læsket kalk, som har lagret i en lufttæt kule. Når kalken får lov til at stå, findeles den naturligt til ganske små partikler. Det giver kulekalken en særlig god vedhæftningsevne, som gør den særlig holdbar. Vælger du at kalke med kulekalk, kan du nøjes med at kalke hvert femte til tiende år.

Har du et meget stort hus i flere etager, som det er dyrt at vedligeholde,  kan du vælge at pudse facaden i en farvet kalkmørtel, og derefter kalke den farvede puds med en kalkfarve i samme nuance. Denne behandling vil kunne holde i op til 30 år

Du kan blande din egen kalkmælk

Til fremstilling af din egen kalkmælk blander du en vellagret og vådlæsket kulekalk sammen med kalkvand i en stærk fortyndet opløsning: ca. 1 del kalkdej til 5 dele kalkvand for en kalkkoncentration på ca. 15 %, hvilket ikke bør overskrides. Kalkdejen omrøres grundigt med kalkvandet i en balje med eksempelvis en boremaskine påmonteret et piskeris. Kalkmælken bør tilberedes minimum 1 døgn før brug og opbevares i plastikspande med tæt låg for at undgå hærdning på overfladen af kalken.

Vi kalker også

Skjern
Silkeborg
Møn
Lolland-Falster
Kerteminde
Fredericia
Løgstør
bornholm_graa
Odense_By_Museer
Odder
Gram_Slot
Aabenraa
Viborg
Ringkøbing
Aarhus
Furesø
Skagen
Holstebro
Hjørring
Frederikssund
Sønderborg
Helsingør
Bondeby
Dragør
BLIS
BBIH
Præstø
Nysted